onsdag den 20. april 2016

Trist oplevelse

Naturens gang

Sunday har folet fem uger før tid. 
Desværre var det smukke lille hingsteføl dødfødt, hvilket højst sandsynligt var årsagen til den tidlige foling.
Mini My
Børnene havde glædet sig helt vildt til at lære den lille ny at kende, så de blev naturligvis meget kede af det. Jeg fik dem forklaret at vi ikke kunne gøre hverken fra eller til når føllet dør i maven på hoppen. Vi snakkede med ham, navngav ham "Mini My" og klappede ham inden vi sammen fandt et godt hvilested. Liberty og Sunday fik et ekstra kys på mulen, vi skal være taknemmelige for når det går godt <3

Den triste oplevelse gav anledning til nogle gode snakke om døden, begravelse, himlen, savn og kærlighed og om hvorvidt heste kan have disse følelser.

Ved begravelsen fik vi sagt pænt farvel og sov godt til den lille hest :'( <3

Mini Mys private have

Villads og Gustav siger "Sov godt" til Mini My


1 kommentar:

  1. Årh - det var trist at I skulle opleve det. Øv! Ikke alt går som vi planlægger - men det lyder til, at det har givet jer gode snakke - det er meget værd!
    Sikke nogle skønne unger du har - dejlige billeder😀
    Jeg glæder mig til vi ses på friluftsturen.
    Carina

    SvarSlet